For pakistanerne er bombningen af den danske ambassade i Pakistan blot endnu et tragisk eksempel i en lang række.
Efter Al-Qaeda bombningen af den danske ambassade sidste mandag og afsløringen af tre køretøjer med bomber torsdag nat, er sikkerheden i Islamabad blevet intensiveret, særligt omkring den diplomatiske enklave og på offentlige pladser. End of story.
I hvert fald hvis man følger de engelsksprogede pakistanske aviser, som siden undtagelsestilstanden har nydt den en mildere grad af censur end de urdusprogede aviser, simplethen fordi de engelsksprogede aviser læses af færre. Og det er måske ikke så mærkeligt, når alt kommer til alt. Pakistanerne har hænderne fulde. Bombeangreb, Taleban og Musharraf.
Pakistan har oplevet et utal af bombeangreb mod civile siden januar 2008, med to bombeangreb siden mandag. Et bombeangreb i Multan mens disse linjer skrives og endnu et bombeangreb mod en pigeskole i Nordvestgrænseprovinsen i fredags.
Bagmændene bag bombningen i Multan er endnu ikke blevet afsløret.
Men bombningen af endnu en pigeskole i Nordvestgrænseområdet er udført af en gruppe under Tehrik-e-Taliban Pakistan, som er den pakistanske fløj af Taleban. Tehrik-E-Taliban ledes af Baitullah Meshud. Bombningen af skolerne skyldes at pigerne i skolerne ikke bærer burka.
Pakistansk Taleban består af to fløje, som i store træk domineres af to stammer i Waziristan: Meshudstammen og Ahmedzai Wazirstammen. Ahmedzaistammen er sponsoreret af den pakistanske regering i et forsøg på at danne en lokal modvægt til Meshudstammen, som er den stærkeste gren af pakistansk Taleban, som er imod regeringen. Meshudstammen, eller Tehrik-e-Taliban Pakistan, får deres våben og finansiering fra Iran og Afghanistan.
Samtidig er landets præsident, Pervez Musharraf, i stiv politisk modvind og ledende politikere i koalitionsregeringen kræver at han træder ned som præsident. Hvis han ikke gør det vil de bringe ham for en rigsret.
Bombningen af den danske ambassade er en pinlig affære for den pakistanske hær og de pakistanske efterretningstjenester, og desværre endnu en uhyggelig reminder om at dansk indenrigspolitik kan have dramatisk udenrigspolitisk slagside.
Men for den almindelige pakistaner er bombningen af ambassaden endnu et symptom på at Pakistan står i et politisk kaos, som kan have konsekvenser for hele regionen. Symptomer som slår ud over hele Pakistan – i grænseprovinserne og i hjertet af den politiske administration.